En skummel historie om rørbrud, skimmelsvamp og Købstædernes Forsikring

Husk at scroll ned på siderne, nogle af siderne er ganske lange.

Ikke for svage sjæle

Vi fik desværre en rørskade i vores hus tilbage i 2005/2006, som har smidt rigtig meget vand ud under alle gulvene - ca 10.000-20.000 liter vand. Det har udløst skimmelsvamp, fugtskader og sundhedsfarlig gasser/luft i vores hus.

Advarsel: Læs ikke videre, hvis du har dine forsikringer hos Købstædernes Forsikringsselskab og gerne vil sove om natten

Jeg har fået stjålet og ødelagt indbo for ca. kr. 130.000, der er fusket med skimmel-test af mit indbo, der er udført dårligt og sjusket håndværk i mit hus, skimmelen er vendt tilbage til huset, der er adskillige retssager i sagen, og flere på vej. Huset er efterfølgende i 2008 erklæret uegnet som menneskebolig, og det er så det, vi især kæmper om nu.

Her på siderne ude til venstre i datoorden kan du så læse om, hvordan Købstædernes Forsikringsselskab behandler en større skade, hvordan de "fjerner skimmel", og hvordan de behandler dig som forsikringstager. De er igang med udmattelsestaktik på mig i øjeblikket, men jeg har taget kampen op.

Deres sidste nye påfund er, at de overhovedet ikke hæfter for alle de fejl, de har gjort, da de "udbedrede" mit hus' skader. Så sagen er nu overgået til domstolene - efter et sagsforløb, som indtil videre har varet 3 år og som har kostet Købstædernes Forsikring mindst 4 mio kroner - penge der kun er brugt på først at ødelægge mit hus og resten på at bekæmpe mig. Selve retssagsforløbet vil formodentlig vare 5-8 år fra 2009 og frem.

Og slutresultatet vil formodentlig være, at Købstædernes Forsikring ender med at stå med et tab på over 8 mio kroner, når sagen er slut om mange år fra nu. Købstædernes Forsikring har gjort regning uden vært, da de inviterede til slåskamp. For jeg gi'r mig ikke. De har ødelagt mit hus, og det skal de ikke slippe afsted med.

Nedenunder her har jeg som appetizers udvalgt et par mails, som viser, hvordan Købstædernes er. Det er i øvrigt et gennemgående tema for Købstædernes Forsikring i denne sag.

Taksator sygemelder sig og lader sagen sejle helt!

Fra: Evald Jakobsen [mailto:EVJ@kab.dk]
Sendt: 1. juni 2007 07:59
Til: Dagø
Emne: Solbjerg Hedevej 42

 

Kære Annelise Dagø

 

Jeg kan nu meddele, at de ting, vi aftalt, alle er udførte eller sat i værk.  KÅPÅ har lovet at kontakte maleren betids, så i kan nå at vælge farver.

 

Jeg må desværre – af egoistiske hensyn – lukke mit kontor indtil videre på grunde af mit blodtryk (læs:  på grund af for tung arbejdsbyrde) – jeg regner med et par ugers tid – så du kan ikke træffe mig hverken pr. telefon, fax eller e-mail.  Hvis du skal have fat i mig kan du sende en kort meddelelse pr. fodpost – så ringer jeg dig op.

 

KÅPÅ har herefter suverænt overtaget ledelse af sagen, indtil den er afsluttet – men skriv endeligt, hvis der opstår problemer.

Forsikringen får ved en fejl sendt en intern mail direkte til mig!

Fra: Evald Jakobsen [mailto:EVJ@kab.dk]
Sendt: 28. juni 2007 08:14
Til: Dagø
Emne: SV: Solbjerg Hedevej 42

Hej Inger – jeg HAR taget mig af sagen og fundet løsning på problemerne.  Der er aftalt møde på skadestedet fredag kl. 9:30. Jeg tager sn snak med skadelidte om hendes svulstige udtalelser og diverse beklagelser.  Det er ikke vores skyld, at der kommer skade på skade på hendes elendige hus.

 

Med venlig hilsen

Evald Jakobsen

Taksator / tyverisikringskonsulent

Købstædernes Forsikring

Sønderled 1, 6000 Kolding

tlf. 7026 7223 - mobil 2019 7836 - fax 7556 9486

e-mail evj@kab.dk

Har du brug for hjælp eller vil have nyhedsbrev

Og har du også problemer med dit forsikringsselskab omkring skimmelsvamp og har brug for hjælp, eller har mistanke om at du har skimmelsvamp, og ved ikke helt hvad du skal gøre, så kan du læse lidt om det hele under skimmel info/links  eller eventuelt skrive til kontaktmig@skimmel-svamp.dk 
 
Hvis du ikke allerede er medlem hos facebook, så er der nu en rigtig god grund til at blive det. Klik ind og meld dig under fanerne her


Tør du høre, hvordan forsikringsselskaberne bestemmer over dit liv og helbred - spol ca. 13 minutter frem (en lille cm) og hør, hvordan de dikterer såkaldte uvildige skimmelfirmaers undersøgelse af din skade her

Der er også en rigtig god Foreningen af Skimmelramte, som rådgiver og hjælper med alt - find den her