|
|
|
|
Her kommer der så røg op ad kloak i bryggerset ved røg-testen. Er kloaken tæt, må der ikke komme røg op!
|
|
|
Vi havde igennem år 2006 tiltagende problemer inde i stuen med fugtigt hjørne inde i en af stuerne. Vi havde dengang Almindelig Brand, som behandlede os ganske pænt. Skaden blev faktisk opdaget første gang jul 2005, da vi flyttede reolen for at få plads til juletræet.
Gulvet blev skiftet om foråret 2006, og repareret og slebet ned og lakeret igen, og det så jo ganske nydeligt ud.
Desværre var der så ikke lige nogen, der tænkte på at tryk-prøve diverse rør med vand i huset for at tjekke, om skidtet var tæt, og det lærte vi så af, mere herom senere.
For omkring oktober 2006 brød skaden selvfølgelig ud igen, og da vi imellemtiden havde skiftet forsikringsselskab til Købstædernes Forsikringsselskab (herefter kaldet KAB, da deres hjemmeside hedder
www.kab.dk
), blev sagen anmeldt til dem allerede den 11. oktober 2006, men på grund af andre omstændigheder (barnets sygdom) blev det nedprioriteret fra min side af, og først genoptaget omkring i starten af januar 2007.
Junior (på daværende tidspunkt kun 6 år) var blevet meget syg, egentlig var det et par måneder før jul 2006, han havde 40 i feber i over 3 måneder i træk. Vi fik taget blodprøver og alverdens ting, men ingen klare svar. Tilsidst troede vi, at han havde leukæmi, for han var så tynd og afkræftet. Han kunne ikke spise noget, ville ikke noget, lå blot passiv på sofaen og så fjernsyn. Det eneste han levede af var Coca Cola og så en gang imellem lidt popcorn. Han var overhovedet ikke i børnehave i 3 måneder, og jeg var tæt på at blive indstillet til månedens forælder, som gjorde sit til at aflaste den stressede pædagog i hverdagen, fordi jeg betalte for pasningen, men holdte barnet hjemme .
Taksatoren som i første omgang hed Nils mødte op og beså skaden. Han mente nu ikke, at det lugtede specielt meget, og jeg blev skældt ud over have dækket det våde område til, fordi han mente, at jeg forøgede skadens omfang. Grunden til at jeg havde dækket det til med en sort affaldspose var, at det simpelthen stank så grimt, at vi var nødt til at have døren stående åben flere timer hver dag for at kunne holde ud at være inden døre.
Den 25. januar 2007 blev DKT Kloakservice tilkaldt, og de røg-testede hele huset, og jeg skal love for, at der var røg mange steder.
Inde i stuen, ude i bryggerset, inde i gangen, ude på gæstetoilettet i toilettet osv.
Så blev kloakerne strømpet, og alt skulle således være i orden.
|
|
|
|
Det lugtede surt og vi var nødt til at dække det af, da det ikke var til at holde ud at lugte til. Og der blev luftet kraftigt ud!
|
|
|
Samtidig med anmeldelse til forsikringen KAB rettede jeg henvendelse uden deres vidende til Dansk Bygnings Analyse i Kolding (herefter DBA), da jeg stædigt mente, at det ikke kunne være sundt, at huset lugtede sådan, selvom taksator Nils ikke mente, at det var noget problem. Jeg foreslog faktisk Nils at blive testet hos en hals, næse og ørespecialist, fordi han tydeligvis ikke fungerede optimalt 
Så den 31. januar 2006 tog jeg telefonen, talte med en rigtig sød person hos DBA, som tog sig tid til at tale med mig og som ikke mindst tog mig seriøst. Det var han egentlig den første, der gjorde. Læs mere herom i februar 2007-indlægget http://www.skimmel-svamp.dk/18865088.
|