|
|
|
|
Her er der blevet isolereret efter at der var kommet endnu en vandskade fra loftet, hvor et af vandrørene sprang-
|
|
|
Og som man kan se på billedet, er der hul i væggen nede ved gulvet, efter at VVS Company har banket hul i væg og gulv og udskiftet et utæt rør.
|
|
|
|
Hverken loftet eller gulvet vil tørre. Isoleringen er væk. En murer har fjernet det uden tilladelse og har muret væggen op!!
|
|
|
Jeg går nu ude i huset næsten hver dag, og tjekker det. Og pludselig ser jeg i løbet af ganske få dage inde i maj måned, at der er vådt igen i det kritiske hjørne. Jeg ringer fluks til Evald, som afviser på det bestemste, at det kunne lade sig gøre. Men jeg står fast og holder på mit. Evald tager så kontakt til VVS Company, som jo så må indrømme, at der ikke er blevet taget tryk på varmen alligevel.
Jeg har siden marts været oplyst om fra både KÅPÅ og KAB om, at der ikke var nogen lækage i huset. Det eneste der var blevet skiftet var en gennemtæret rør-tilslutning inde i stuen. Jeg har på intet tidspunkt være ordregiveren til nogen af de håndværkere som indfandt sig i huset, det har alene været KÅPÅ og KAB, der har besluttet og bestilt håndværkere. Jeg har blot fået orientering om sagens status.
Evald ringer og taler store ord med VVS Company omkring den manglende tryk-prøve af varmen, og der bliver atter bestilt prøvning. Og det viser sig selvfølgelig, at der er en lækage
KÅPÅ bestiller så udskiftning af røret, og VVS Company kommer og banker væggen ned i det ene hjørne, skifter det gennemtærede rør, og så bliver der sat affugter på på min væg, som nu atter er gennemvåd.
Imellemtiden er DIS rykket ind i huset, som er i fuld gang med at rengøre alle rummene. De har bare ikke læst den vejledning fra DBA om, hvordan rengøring skal foregå, og at afrensede rum skal forsegles efter endt rengøring, så man forhindre skimlen i at vandre fra rengjort rum til rum, og at arbejdet således er spildt.
Alle døre er kækt afmonteret og står ude i køkkenet, der er således åbent ind til samtlige 11 rum. Rengøringen er meget sporadisk fordelt i de forskellige rum. Envidere sættes der en stor lugt-maskine op, som skal fjerne den grimme lugt af råddenskab og mug i hele huset, som det simpelthen emmer af. Den blæser så megen luft ud den ene vej, mens den suger ind den anden, så hvis et enkelt rum havde været gjort ren, var det kontamineret igen med det samme, da DIS ikke lukkede af og forseglede som efter forskrifterne (læs nederst i skimmelrapporterne om vejledningen).
Alt dette her ser jeg, da jeg hver dag er i mit hus, oftet midt på dagen blot for at tjekke, hvad der sker og om der sker noget.
Jeg er i daglig kontakt med KÅPÅ både telefonisk og med møde og gennemgang af mit hus, da KÅPÅ har fået entreprisen på huset, og derfor er den ansvarlige for de ting, der skal laves. KÅPÅ og jeg vil have pudset væggene op, inden der lægges strøer ind, da pudset er faldet voldsomt af mange steder. Dette modsætter Evald sig, de små-pudsninger kan sagtens blive lavet efterfølgende, for nu er Evald meget forhippet på at få denne sag lukket inden sommerferien sætter ind og forsinker projektet yderligere.
Evald melder forskellige meldinger ud til diverse håndværkere og DBA, og jeg står ude på sidelinjen og forstår ikke hvad det er, der foregår. Jeg får således at vide af KÅPÅ, at mit hus er godkendt som endeligt skimmelfri, på trods af at væggen har stået isolereret og pakket ind, og aldrig blev testet igen den 15. maj, hvor DBA kom op og tog den kontroltest, som nu har clearet huset. Nu begynder jeg virkelig at kæmpe imod.
Jeg ringer til DBA og taler med Jørgen Fode selv, som har fået oplyst af Evald, at væggen nu er fuldmuret op, og dermed skulle der ikke være nogen risiko for skimmel på væggen mere. Jeg forsøger at forklare Jørgen, at væggen ikke er fuldmuret, men blot har fået det lille hul muret op, men jeg taler for døve ører. Hele samtalen ender med, at jeg får at vide, at jeg ikke skal ringe ned til dem hele tiden og forstyrre dem, og at jeg i øvrigt slet ikke må ringe til dem mere! Sådan ........
Jeg ryger direkte til computeren og sender Evald denne mail, for nu er det nok:
Fra: Dagø [mailto:acd@mail.tele.dk] Sendt: 24. maj 2007 10:32 Til: Evald Jakobsen Emne: Solbjerg Hedevej 42, 8355 Solbjerg
Jeg har igen i dag erfaret, at der atter er divergerende opfattelser af hvilket arbejde, der er udført, og hvad der skal laves.
Jeg skal venligst udbede mig svar på følgende:
1.
Væggen i stuen er ikke godkendt, hvornår sker det?
2.
Gulvet i stuen er ikke godkendt, hvornår sker det?
3.
Væggen i stuen er ikke pudset op, det er et lille hul på 350x400mm, der er lukket, hvilken effekt få det på resten af huset, når der er sat sporadiske løse udluftningskanaler op, som bare ligger og pumper varm luft på et ikke-aflukket rum, men på en væg, der ikke er godkendt?
4.
Hvad er formålet med at lade to løse udluftningskanaler til at pumpe meningsløs luft ud på må og få, når det rettelig er gulvet, der skal tørres?
5.
Gulvet liggende op til føromtalte væg er ikke godkendt som tørret, hvornår sker det?
6.
Væggen i bryggerset lugter og ser fortsat våd ud, hvornår er den målt tør og godkendt?
7.
Der er faldet meget puds af i soveværelse stødende op til badeværelse, hvorfor skal det ikke pudses op først, der vil være et meget stort hul, som aldrig kan rettes op, når gulvene er lagt?
Jeg finder det hele noget frustrerende ikke mindst, når der ikke afholdes koordinerede møder, således man ved selvsyn kan konstatere, at jeg har ret i mine udtalelser.
Havde jeg ikke selv tjekket efter POLYGONS "godkendelse af gulv", men blot ladet stå til, havde skaden brudt op igen om et halvt til helt år. Jeg havde igen ret, når jeg blev ved med at påstå, at gulvet så vådt ud, det var denne gang fjernvarmen, som havde 2 defekte rør, der pumpede vand ud gennem gulvet.
Jeg synes overhovedet ikke det er spor sjovt at bo som en hjemløs i diverse sommerhuse. Jeg savner mit hus, og vil meget gerne have det lavet. Men ikke for enhver pris. Det skal være i orden, førend der jappes noget igennem, blot fordi man er interesseret i at få lukket sagen hurtigst muligt og gerne inden sommerferien.
Jeg vil herefter have et møde i mit hus med henblik på gennemgang af det udførte arbejde og tilfredsstillende afklaring af diverse spørgsmål, som jeg måtte have.
Til Dansk Bygnings Analyse og måske andre, som tilsyneladende føler sig generet over mine spørgsmål, kan jeg foreslå, at vi ikke har nogen telefonisk kontakt os alle imellem, men derimod afholder møde, hver gang, der er udført arbejde med henblik på godkendelse, så sagen ikke fortaber sig i personfnidder.
Jeg kan og vil ikke leve med følelsen af utryghed. Og jeg vil ikke tales ned til. Kan man ikke finde ud af at tale pænt til mig og besvare mine spørgsmål, vil jeg herefter foreslå, at jeg sætter en overordnet koordinator på, som skal godkende ethvert udført arbejde, førend nye tiltag sættes i gang. Denne koordinator skal en som har min fulde tillid, og han skal have indsigt i diverse arbejder, der stadig mangler at blive udført, og det kan måske hjælpe på de mænd, der føler, at det er svært at tale med en kvinde, der benytter retten til at forholde sig kritisk til diverse forhold (og endda med rette).
I skal ikke glemme, at det er mit hus, det er mit helbred, det er mit barns helbred, og havde jeg ikke taget styringen, som jeg har gjort, ville forsikringen have fået en ny sag på defekte gulve indenfor et halvt år igen.
Evald forsøger at kontakte mig telefonisk, men jeg er på det tidspunkt så oprevet, at jeg afviser telefon-opkaldene. Vi har så lidt mail-korrespondance, og aftaler at mødes i huset den 25. eller 26. maj for at få styr på de ting, som der er galt.
Efter at have sovet på den behandling jeg fik af Jørgen Fode, sender jeg ham en mail den 25. maj, hvor jeg vedhæfter 5 billeder, som kan se allernederst på siden, idet jeg er meget bekymret over, at man ikke har fået testet væggen i stuen, som er arnestedet:
Fra:
Dagø [mailto:acd@mail.tele.dk] Sendt: 25. maj 2007 10:28 Til: jf@dba.as Emne: Solbjerg Hedevej 42, 8355 Solbjerg
Efter at have fået vores samtale g.d. på behørig afstand, har jeg - for det fortsatte gode samarbejdes skyld - valgt at tilskrive din adfærd overfor mig som udtryk for en presset arbejdssituation. Lad det ikke gentage sig.
Dansk Bygningsanalyse er i første omgang ansat direkte af mig og efterfølgende i anden omgang ansat af Købstædernes Forsikring (og dermed indirekte af mig, da jeg er forsikringstager og skadelidte).
Dansk Bygningsanalyses opgave i denne sag er at udføre en analyse og efterfølgende udarbejdelse af problemløsning på mit hus' tilstand samt slutkontrol. Det er ikke fremmende for sagen, at der ikke er lydhørhed overfor mine relevante spørgsmål vedrørende konkrete problemstillinger.
Da det således er mig, der har kontrolstyringen og kvalitetssikringen, og dermed også er den nærmeste til at vide, hvad der er udført og af hvem i mit hus, vil jeg ikke tillade, at sagen fortaber sig i personfnidder, når der reelt er tale om konkrete misforståelse omkring aktuelle forhold.
Jeg vedhæfter derfor 3 stk. billeder af problemvæggen samt ditto gulv (samt 2 stk. gamle til illustration af omfanget), idet jeg venligst skal bede Dansk Bygningsanalyse om at svare på følgende:
-
Væggen i stuen er ikke endelig godkendt som værende skimmelfri, hvornår sker det?
-
Gulvet i stuen er ikke endelig godkendt som værende skimmelfri, hvornår sker det?
-
Væggen i stuen er ikke pudset op. Det er et lille hul på 350x400mm, der er blevet tilmuret/lukket. Hvilken effekt får det på resten af huset, når der er sat sporadisk løse udluftningskanaler på, som bare ligger og pumper varm luft på et ikke-aflukket rum, men på både kritisk væg og gulv?
-
Der lugter ude i bryggerset, er gulv og væg erklæret skimmelfri?
Da Dansk Industri og Skadeservice har ladet føromtalte 2 udluftningskanaler ligge og pumpe - efter min opfattelse - formålsløs luft ind på den kritiske væg og ditto gulv, skal jeg på det bestemteste anmode Dansk Bygningsanalyse om risicivurdering for spredning af skimmel til resten af huset.
Dansk Industri og Skadeservice har haft en luftrenser til at køre i mit hus, siden de fik adgang hertil. Det har fjernet den grimme lugt. Nu har maskinen efterfølgende stået slukket i en uge, og lugten er ved at komme tilbage igen.
Det er mig yderst magtpåliggende at få klarhed over den kritiske væg og ditto gulv, og jeg forventer, at Dansk Bygningsanalyse forholder sig professionelt til sagens opgave, og behandler min anmodning om svar på en seriøs og for mig betryggende måde.
Jeg kan og vil ikke leve med følelsen af utryghed.
Det er mit hus, det er mit helbred, og det er mit barns helbred, og førend der foreligger sort på hvidt, at væggen og gulvet er rask, betragter jeg ikke Dansk Bygningsanalyses arbejde som udført.
Jeg forudsætter som en selvfølge, at der foretages kontroltests på udvalgt indbo (som det mindste alle sengene, alle Arne Jacobsen stolene samt sofaerne), inden mit indbo stilles ind i mit hus efter endt rensning hos Dansk Industri og Skadeservice.
Jeg får aldrig noget svar tilbage fra DBA, jeg bliver forbigået i larmende tavshed
|
|
|
|
Det er ganske tydeligt, at hele væggen ikke er pudset op. Det er et område på 40x40cm max.
|
|
|
|
|
|
|
Samme sted, blot set i fugleperspektiv, så man også kan se, at gulvet hverken er støvsuget eller rengjort.
|
|
|
|
|
|
|
Her ses hele væggen, hvor der sidder tydelige rester af det gamle tapet, ergo INGEN oppudsning.
|
|
|
|
|
|
|
Her er der vedhæftet et billede af skaden, som den så ud, før gulvet blev fjernet.
|
|
|
|
|
|
|
Og her er det så et lidt mere close-up af samme sted.
|
|
|
Ved selvsyn i mit hus den 24. maj kan Evald godt se, at væggene har tabt for meget puds, han tager en del billeder af det. KÅPÅ får at vide, at han skal bestille en murer, som kan komme hurtigst muligt og få pudset væggene op. Og igen KÅPÅ har indenfor 15 minutter ringet til en af sine samarbejdspartnere og fået en murer op i mit hus til gennemgang, og om mandagen den 28. maj rykker Stilling Murer så ind i huset og pudser op.
Imellemtiden udløber lejekontrakten på vores sommerhus den 26. maj, og vi skal flytte i nyt sommerhus, som vi for en sikkerhedsskyld har taget til den 25. maj, så vi kunne nå at flytte tingene, og ikke stod med et tidsrum på over 7 timer, hvor vi ingen steder havde at være.
Men....... da vi kommer ud til det nye sommerhus, viser det sig, at det er ubeboeligt. Huset er ikke rengjort, der er skimmel overalt i vinduerne, badeværelset, brusenichen mm. Der er fyldt med døde dyr i svimmingpoolen, vinduerne er grønne af mos udenpå, gårdspladsen ligner noget svineri - ja jeg kunne fortsætte, men vælger at slutte det her. Det korte af det lange er, at Dansommer bliver ringet op, og jeg beklagede mig ganske meget. Det sommerhus som vi lejede var i kategorien 5 stjerner og billederne var meget tiltalende. Det sommerhus som vi kom ud til, var ikke det, som vi havde købt adgang til på nettet. Det var flere år siden, sommerhuset havde set sådan ud. Det hele endte med efter megen diskuteren frem og tilbage, at kontrakten blev aflyst og pengene refunderet. Så godt så fint - nu var problemet bare, at vi ingen steder havde at bo. Hvad søren skulle vi nu gøre. Det var ved at være sommerferie, der var ingen sammenhængende perioder, vi kunne få et sommerhus i
Jeg måtte denne gang ty til min far og min fars kone, som tog junior for en enkelt nat, mens vi ledte med lys og lygte efter et sted at bo.
Samtlige sommerhusebureauer blev kontaktet, og jeg kørte rundt en hel dag og tjekkede de sidste ledige huse, for jeg skulle jo have en måned igen, og fandt tilsidst et bondehus, som havde en længe ledigt, der var direkte lavet til udlejning. Der var godtnok mange hundelorte over det hele efter ejernes fritgående 3 hunde, men selve beboelsen så fin ud, og der var ovenikøbet en indendørs opvarmet svimmingpool, så for juniors skyld tog vi den og blev enige med os selv om, at det kunne vi nok holde ud i en måned
Nå men tilbage til huset igen! Evald meddelte mig i øvrigt under mødet i mit hus, at han ikke ville have at jeg kontaktede håndværkerne mere, for de er ved at blive vanvittige af mig . Men da det kan ikke nytte noget, at der ikke er styring på sagen, da jeg er meget bekymret over alt det skimmel, der har været, giver Evald hånd på, at nu tager han kontrollen og forestår koordineringen herefter, mod at jeg lover at lade håndværkerne få fred.
Jeg sender efterfølgende Evald en mail herom, hvor jeg bekræfter forholdene:
Fra:
Dagø Sendt: 29. maj 2007 11:01 Til: Evald Jakobsen Emne: Solbjerg Hedevej 42
Kære Evald,
Lige for god ordens skyld bekræfter jeg, at du herefter forestår koordinationen af entreprisen på min ejendom, og jeg modtager underretning om diverse arbejder, frister og andet, således jeg også kan følge med.
Følgende haltepartier:
1.
Væggen i stuen
2.
Gulvet stødende op til væggen i stuen
3.
Er trykket i fjernvarmen eftertjekket, efter endt udskiftning af de utætte rør
Efter at DBA har givet delvis grønt lys i mit hus, har jeg tilladt min dreng at opholde sig indendørs i kortere perioder. Han er nu på 2. uge syg igen med influenza lignende symptomer, stoppet næse og feber - ligesom hele januar, februar og marts! Jeg er ikke i tvivl om, at der fortsat er skimmel i huset. Som jeg også nævnte på vort møde, så er huset begyndt at lugte igen.
Lugten var særdeles markant igår, da vi var derude igen og arbejde, og jeg er led og ked af det elendige hus. Hvis DBA ikke får taget kontroltest af den væg og hus snarest, ser jeg mig derfor nødsaget til at kontakte Goritas mhp. at foretage mine egne kontroltests. Jeg følger min intuition, og den har endnu ikke snydt mig, der er fortsat noget galt, det er helt sikkert
Evald svarer tilbage samme dag:
Fra:
Evald Jakobsen [mailto:EVJ@kab.dk] Sendt: 29. maj 2007 11:11 Til: Dagø Emne: SV: Solbjerg Hedevej 42
Kære Annelise Dagø
Jeg holder fri i dag, men er på pinden igen i morgen.
Med venlig hilsen
Evald Jakobsen
Taksator / tyverisikringskonsulent
Købstædernes
Forsikring
Sønderled 1, 6000 Kolding
tlf. 7026 7223 - mobil 2019 7836 - fax 7556 9486
e-mail
evj@kab.dk
Murerne som rykker ind, er både hurtige, dygtige og effektive. Det hele er klaret i løbet af en enkelt dag, og det så meget pænt ud. Da de går, klager de i øvrigt også over lugten i huset.
Da de er færdige, går jeg i gang med at isolere varmerørene i hele huset. Da rørene ikke var isoleret før, vil forsikringen ikke betale for dette, da jeg ikke skal have opgraderet mit hus. Det tilbud, som jeg får på det fra VVS Company, er simpelthen så ublu, at jeg ringer til en af vores gode venner af huset, som tilfældigvis er smed. Han fortæller mig, hvilke isoleringsmaterialer, der skal benyttes, bestiller dem til mig, og jeg går så igang med at isolere. Jeg ligger simpelthen på knæ i over 2½ uge og isolerer på livet løs. Alle samlingerne bliver tapet sammen med gaffatape, alle rør bliver låst fast af låsemuffer, beton bliver banket væk, så de rør, der er presset ned på gulv, bliver behørigt isoleret. Der er intet rør i huset, som ikke er isoleret. Der er ingen rør, der rører gulvet mere, og der er ingen rør, som rører hinanden mere. Alt er 100% i orden, og det ved jeg, fordi jeg selv har stået for det 
Jeg forsøger i øvrigt at træffe Evald omkring problematikken med den tilbagevendende grimme lugt, men igen han er noget svær at få fingrene i. Hverken på telefonen eller pr. mail er der gevinst.
Læs mere herom i Juni 2007-indlægget http://www.skimmel-svamp.dk/18865096.
|