Her er et par hurtige tip, som kan hjælpe dig på vej videre, hvis du har en mistanke:
-
Lugter der af "sommerhus" i huset, altså indelukket, når du kommer hjem eller står op om morgenen?
-
Er der dug på indersiden af dine vinduer om efteråret/vinteren?
-
Er der mange myrer, sølvfisk eller bænkebidere i huset?
-
Er du konstant træt?
-
Har du ofte stoppet næsen, rindende øjne, sløret syn, ondt i halsen, influenza-lignende symptomer eller ondt i ledene?
-
Er du uforklarlig tør i halsen, næsen eller øjnene?
-
Er du svimmel, har kvalme eller svært ved at koncentrere dig?
-
Har du uforklarlig høj feber den ene dag, og ingen den næste dag?
-
Har du ofte lungebetændelse?
-
Lugter dit tøj muggent/surt/gammelt efter en uge i tøjskabet?
-
Har du mørke mugpletter ved hjørner, vindueskarme, gulve eller loft?
-
Har du fået hudproblemer - herunder spontan eksem eller en brændene fornemmelse i huden?
-
Har du svært ved at huske?
-
Har du fået astma eller allergi?
-
Sveder din håndsæbe i køkkenet eller på badeværelset?
-
Knirker dine gulve?
Kan du nikke genkendende til flere af disse beskrivelser, er der sandsynligvis noget galt med din bolig, og det kræver, at du får det undersøgt.
Alle udsættes for skimmel. Det findes overalt. De fleste skimmelarter er ufarlige, men enkelte er ikke. De helt slemme af dem udvikler mycotoxiner, som er ødelæggende for dit helbred og kan forårsage uoprettelige skader på lunger og på nervesystemet. Nogle af dem lugter muggent og nogle af dem lugter ikke.
Hvad er skimmelsvampe?
De er mikroskopiske svampe, som danner millioner af sporer, der frigøres til luften ligesom med pollen. De naturlige svampe, som findes overalt i naturen er Alternaria og Cladosporium. Og ligesom med græspollen, birkpollen mm. er de meget dominerende i koncentrationen om højsommeren og i øvrigt også ved starten på efteråret.
Hvornår er skimmelsvampe et problem?
Har du igennem længere tid haft megen fugt til stede enten et enkelt sted i din bolig eller måske flere steder, er der rigtig stor risiko for, at der dukker en af de slemme fugtskimmelsvampe-arter op i din bolig.
Første tegn vil være den der sommerhus mug-agtige lugt, derefter vil der være sorte pletter på stedet. Det vil formodentligt være Stachybotrys, Trichoderma, Furasium og Chaetomium, der dukker op på testen, hvis det er slemt.
Er disse svampe fundet i dit hus, skal du UD NU! Især Trichoderma udvikler den farlige skimmel, der udskiller mycotoxiner, som er ødelæggende for dit helbred.
Iøvrigt er Furasium nu er under mistanke for at være årsagen til svære lungeproblemer/lungesygdomme.
Men vær opmærksom på, at selvom der ikke lugter af sommerhus-mug i dit hus, er det ikke ensbetydende med, at du ikke har skimmelangreb i dit hus, hvis du har nogle flere af de ovennævnte indikationer eller har haft vandskade.
Har du haft en vandskade, skal du få foretaget en mycometer-test. Du kan selv foretage testen, og det koster ikke det vilde, hvis du ikke skal have en ud, og lave selve testen for dig. Det er nemt at tage, og pengene er givet godt ud!
-
kr. 750 pr. mycometer-test, hvor du får vished om skimmelvækst
-
kr. 500
pr. aftryksplade, hvor du får vished om hvilke skimmesvampe, der er i din bolig.
Du kan bestille en mycometer-test hos
mail@lpu.dk
. Det er meget nemt at gøre selv, og her kan du læse om, hvordan du skal gøre
www.lpu.dk/pdf/tag_selv_mycometer-test_lpu.pdf
En mycometer-test vil afsløre, om du har under middel (A), over normal (B) eller højt over normal (C) svampesporer i dit hus.
Nyttig medicin, hvis du har fået lungeproblemer pga. skimmel:
-
Singulair – pilleform
-
Seretide – inhallationspulver
-
Avamys – næsespray
Få din læge til at rette henvendelse til Statens Serum Institut med henblik på at få dyrket en blodprøve fra dig, hvis du har gentagende problemer med tilbagevendende lungebetændelser, hvad enten de er kolde eller almindelige.
Du skal bede om at blive testet for:
Undersøgelse for kroniske lungesymptomer:
Ved mistanke om allergisk bronkopulmonal
aspergillose ofte med svær astma
Serum til undersøgelse for IgE sensibilisering
overfor aspergillus
Rtg thorax, udvidet lungefunktionsundersøgelse,
HRCT skanning af thorax
Bronkoskopi, bronkoalveolær lavage (L+D og
mikroskopi for svampe)
Undersøgelse for kroniske lungesymptomer:
Ved mistanke om allergisk alveolitis
Rtg thorax, udvidet lungefunktionsundersøgelse
HRCT skanning af thorax
Bronkoskopi, bronkoalveolær lavage (L+D) og
transbronkial lungebiopsi (histologi)
Og her skal der så også være lavet bestemmelse af antistoffer i serum i bygningen:
forekomsten af IgG præcipiterende overfor
pågældende skimmelsvamp(e).
Får den normale penicillin ikke bugt med din lungebetændelse, og den bliver ved med at dukke op igen og igen, eller du generelt ikke kan slippe den helt, har du sandsynligvis en skimmel-spore i dit blod, som kun en meget speciel medicin kan stoppe. Får du ikke medicinen, vil du blive ved med at hænge i svinget i laaaaaaaaaaang tid. Læs mere om helbredet på www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/Skimmel/Helbred_fugt_Skim.pdf
Hvordan gøres mit indbo rent?
Den eneste støvsuger, der kan bruges til rengøring, når der er skimmel involveret er en med hepa-filter. Den kendte DYSONstøvsuger har f.x. hepa-filter. Filtret gør, at skimmel-sporerne ikke bliver hvirvlet ud i den anden ende, hvor luften blæses ud. Filtret holder på sporerne.
Alt legetøj skal renses, støvsuges og vaskes af med en klud indeholdende noget rodalon eller lignende. Alle bamserne mm. skal smides ud, da de indeholder skimmelsporer, som ikke kan fjernes. Tøjet skal vaskes ved mindst 60 grader og kan det tumbles, vil det være det bedste efterfølgende.
Alle møbler skal gennemstøvsuges og vaskes over, ligesom med legetøjet og det samme gælder sengene. Alt hvad der ikke kan rengøres, skal smides ud af huset i en kasse, og gemmes til brug for senere erstatningsopgørelse af ødelagte ting. Og så skal der luftes grundigt ud.
Nederst på denne side er der masser af links til aktuelle hjemmesider, hvis du har skimmel i din bolig.
Her er lidt info om sølvfisk og myrer, og hvad det betyder for din bolig, hvis der er rigtig mange af dem
www.bolius.dk/viden-om/kaelder-og-fundament/artikel/soelvfisk/
www.bolius.dk/viden-om/facader-og-tage/artikel/skadelige-myrer-og-insekter/