Supplerende skønsforretning
Nyt syn og skøn i huset

Der bliver afholdt supplerende skønsforretning i huset mandag den 2. juni 2008, og denne gang regner jeg med, at jeg får lidt mere medhold. Jeg er fast besluttet på, at mindst endnu et gulv skal op.

Jeg gør mit bedste til, at få opgraderet skønsmandens kalenderen til 2008 priser, men han er af den gamle skole - ligesom Evald. Ikke til at hugge eller stikke i

Købstædernes advokat møder op, og ditto KÅPÅ. Bjarne deltager ikke, så jeg tager således hele mødet med alle banditterne selv.

Der tilbydes nu forlig fra forsikringens side af. KÅPÅ vil gerne lave samtlige forhold uden omkostninger for mig, men det afslår jeg. Hvor mange gange skal de egentlig have lov til at forsøge at udbedre skaderne. Det vil i givet fald nu være nr. 5 gang, og jeg gider overhovedet ikke tænke på at skulle have KÅPÅ ind i mit hus nogensinde mere.

Jeg afviser derfor tilbudet under henvisning til at hvis man havde taget mig seriøst dengang, jeg første gang klagede over gulvene efter vi var flyttet ind, kunne vi have talt om tingene. Men ingenhar på noget tidspunkt kontaktet mig for at se, hvor galt det egentlig stod til. Hverken forsikringen eller KÅPÅ

Det kan godt være, at jeg skal af med penge for at få lavet mit hus, men så er jeg da 100% sikker på, at mine gulve bagefter er i orden.

Hvornår kommer den afklaring på møblernes testning egentlig?

Fra:  Dagø
Sendt: 18. juni 2008 05:37
Til: 'Bjarne Aarup'
Emne: Solbjerg Hedevej

 

Godmorgen Bjarne

 

Ikke for at stresse dig, men der mangler status på følgende:

 

  1. Skimmeltestningen af mine møbler synes at fortabe sig – jeg har intet hørt og vil gerne have, at der kommer fokus på denne.

  1. Den nuværende skimmelsag – som jeg ikke anerkender som ny sag, hvilket er ganske vigtigt i denne sammenhæng, husk lige det!, vil du sørge for at rykke for status på denne, således der kan komme action på den. Det er den farlige skimmelsvamp, som der er fundet igen, og jeg er som sædvanlig stoppet til i hele hovedet som resten af familien, når vi er hjemme. Jeg vil forfærdeligt gerne, om der ikke kunne komme håndværkere på INDEN sommerferien, og derfor er det et must, at advokaterne og forsikringen ikke forsinker processen yderligere. Vi har nu boet hjemme i rodet i min. 10 måneder, og det tærer altså.

  1. Sos- erklæringen – kunne du forsigtigt kontakte sos-manden og høre, om det kunne lade sig gøre snarest at få rapporten, jf. punkt 2, så vi kan komme videre med vores liv og få lavet huset og sat det til salg.

  1. Er der stadig ikke sket noget i indbo-sagen mod Adam og DIS? Det virker ganske utroligt, kan du ikke erindre retten om status?
Hvad med den skimmeltestning af mit indbo - kommer der snart et svar?

Fra: Irma Frederiksen [mailto:if@saxoadvokater.dk]
Sendt: 19. juni 2008 12:32
Til: mst@lett.dk
Emne: Deres j.nr. 223575 - Annelise Dagø - Dansk Industri & Skadeservice A/S m.fl.

 

Under henvisning til tidligere korrespondance skal jeg spørge, hvorvidt det har været muligt for dig at få belyst, hvorledes skimmeltestningen af løsøret er foretaget.

 

Såfremt du ikke har mulighed for at dokumentere, hvorledes dette er sket, må de involverede parter lægge til grund, at skimmeltestningen ikke er foretaget.

 

Det bemærkes, at jeg forventer en afklaring af dette spørgsmål inden sommerferien, da mine klienter ellers må agere efter sommerferien ud fra det grundlag, at skimmeltestningen ikke er foretaget.

Hvad med tilbagemelding på skimmel i mit hus?

Fra: Dagø
Sendt: 20. juni 2008 05:59
Til: 'Bjarne Aarup'
Emne: VS: Solbjerg Hedevej

 

Godmorgen Bjarne

 

Så blev punkt 1 slettet af things-to-do listen. Dejligt.

 

Jeg havde Jørgen Foged (DBA) på besøg i firma-regi i går, da han skulle købe et rør til noget svampe-noget. Han sagde igen (det er så 2. gang i indeværende uge), at han atter havde talt med Carsten Bolgann omkring skimlen i mit hus, og han vil have nogle af gulv-plankerne ned til undersøgelse nu. Så det er en ganske alvorlig sag, at den farlige skimmel atter huserer i mit hus.

 

Vil du i dag ringe til Carsten Bolgann for at høre, hvorfor du ikke får tilbagemelding omkring skimmelstatus, når det er så grel en ting eller i det mindste skrive til ham, så der sker noget action på denne del, som for mig har topprioritet!

 

Jeg er fuldt ud klar over, at de fedtspiller og afventer status på SOS-erklæringen, så de eventuelt kan tørre gulvet af på KÅPÅ eller mig, men det ændrer ikke ved det faktum, at jeg hele tiden har haft ret, når jeg har sagt, at det ikke kan passe, at der ikke er en selvstændig testning på de to oprindelige vægge, hvor skaden havde arnested.

 

Jeg er klar over, at du har travlt, og det har du haft i laaaaaaaaaaaaang tid, men der er altså nødt til at ske noget action på sagen. Foretrækker du at denne nye del af sagen skal overgå til anden advokat, hvor du så får noget aflastning, for det er jo ikke sjovt, at klienterne rykker hele tiden og er småsure?

 

Angående salær, hvordan ser det i øvrigt ud. Jeg mener, noget af dit salær bliver vel mere eller mindre dækket på nuværende tidspunkt af forsikringen, og jeg vil gerne have en status på, hvor meget jeg i givet fald skylder.

Endnu mere skimmel nu i soveværelset
Den 22. juni er jeg i gang med et lettere rengøringflip i hele huset, da jeg ikke kan klare tanken om skimmelsporene skulle flyve rundt, og til min store overraskelse ser jeg inde i soveværelset - under det nye puds og tapet, at der er store sorte plamager igen. Det er samme væg, hvor mit skab stod, og hvor væggen var sort, da skabet blev flyttet og skabets bagvæg ditto.

Jeg skynder mig at skrive en mail til Jørgen:


Fra: Dagø [mailto:acd@mail.tele.dk]
Sendt: 22. juni 2008 10:30
Til: 'jf@dba.as'
Cc: 'Bjarne Aarup'
Emne: Måske yderligere skimmel i huset

 

Godmorgen Jørgen

 

I forbindelse med grundig rengøring i huset finder jeg inde i soveværelset liggende på mine knæ, at det umalede tapet, hvor panelerne har siddet, er fuldstændig jordslået i udseendet. Det samme er gældende for den ekstra spartelmasse, der er kommet på væggen, og det overrasker mig overordentlig.

 

Der har ikke på noget tidspunkt været noget stillet foran væggen, den har stået og fået luft hele tiden. Denne væg var også helt sort oprindeligt, da det hele blev pillet af, og derfor kommer det noget bag på mig, at det ser ud til at gentage sig igen. Er det manglende ordentlig rengøring med skimmelafrensningen, der forårsager dette?

 

Jeg har afklippet et par stumper tapet, som jeg gerne vil sende ned til dig, således de måske også skal analyseres. Her hører jeg gerne fra dig, om det er relevant.

 

Kopi af nærværende mail er samtidig tilstillet min advokat, således denne kan følge med i udviklingen.


Denne mail får jeg ikke svar på!


Jeg spørger også om svar på hvilke typer skimmel, der er fundet:


Fra: Dagø [mailto:acd@mail.tele.dk]
Sendt: 22. juni 2008 17:48
Til: 'jf@dba.as'
Cc: 'Bjarne Aarup'
Emne: Og så lige en lille mail mere

 

Egentlig har jeg ikke fået at vide, hvilke typer skimmel, du har fundet spor af, var det mykotoksiner, aspergillus, penicillum eller endnu værre stachyborus eller chaetomium?

Denne mail får jeg heller ikke svar på!

Svaret på supplerende skønsforretning kommer
Den 24. juni ankommer så den længe ventede erklæring fra skønsmanden....

Jeg får som ventet medhold i flere forhold, men priserne er stadig ikke realistiske

http://www.scribd.com/doc/5005989/supp-sos-svar

Nå, men det kan ikke nytte at græde over spildt mælk.

Desværre kan jeg nu ikke længere sætte mine egne håndværkere igang, da forsikringen ikke vil oplyse om skimmel-resultaterne. Jeg ved blot, at der er farlig skimmel igen i væggene....

Nu begynder jeg at blive bange, for sommerferien nærmer sig snart.

Fra: Dagø [mailto:acd@mail.tele.dk]
Sendt: 28. juni 2008 09:00
Til: 'Bjarne Aarup'
Emne: Skimmelsagen

 

Godmorgen Bjarne

 

Ting der skal tages med i skrivelsen til Bolgann:

 

  1. Jørgen Fode har sagt til mig for 10 dage siden, at han har meddelt Bolgann, at der skal tages gulvbrædder op og have dem ned til analyse (her går jeg selvfølgelig ud fra, at det er minimum 4-5 brædder der er tale om, idet det er den længde, hvor skaden sad sidste år eller rettere forrige år!).  
  2. Jørgen Fode har sagt til mig for 10 dage siden, at han har meddelt Bolgann, at der skal tapet af på begge vægge inde i stuen stødende op til køkken og entre.  
  3. Den 22. juni 2008 har jeg skrevet til Jørgen Fode og meddelt,   

I forbindelse med grundig rengøring i huset finder jeg inde i soveværelset liggende på mine knæ, at det umalede tapet, hvor panelerne har siddet, er fuldstændig jordslået i udseendet. Det samme er gældende for den ekstra spartelmasse, der er kommet på væggen, og det overrasker mig overordentlig.

 

Der har ikke på noget tidspunkt været noget stillet foran væggen, den har stået og fået luft hele tiden. Denne væg var også helt sort oprindeligt, da det hele blev pillet af, og derfor kommer det noget bag på mig, at det ser ud til at gentage sig igen. Er det manglende ordentlig rengøring med skimmelafrensningen, der forårsager dette?

 

  1. Den 22. juni 2008 har jeg skrevet til Jørgen Fode og forespurgt på hvilken forekomst af skimmel, der er fundet, samtidig med at jeg har ringet et par gange og bedt om at få det at vide, hvilket er blevet afvist. 

Punkt 3 og 4 er blevet forbigået i larmende tavshed, der er ikke blevet svaret tilbage.

 

Jeg vil forfærdelig gerne, om de brædder ikke kunne blive taget op i starten af næste uge. Jeg vil helst ikke have Kåpå ind, men benytte min egen håndværker, hvilket forsikringen formodentlig må have forståelse for. Og jeg vil forfærdelig gerne have tapetet i soveværelset testet ditto. Men står de dødfast på KÅPÅ til optagelse af gulvet, så må det være sådan.

 

Det er yderst vigtigt, at der bliver iværksat skimmelanalyse snarest og inden påbegyndelsen af sommerferien, så svarene ligger klar efter sommerferien, og vi kan komme i gang og videre med sagen, således den snart kan finde sin afslutning på fase 1. Efteråret står snart for døren, og så bliver Mathias syg igen, da han ikke kan tåle skimlen. Forrige år var han syg i over 3 måneder med over 40 i feber, hvor han blot lå nede i firmaet og tabte sig gevaldigt.

 

Det er derfor, jeg nu hænger mig fuldstændig fast med næb og kløer på denne del af sagen, som vi talte om i telefonen i går. Jeg vil ikke tillade, at forsikringen trækker sagen yderligere i langdrag, og du må holde dig godt fast på denne del, så den ikke fortaber sig tidsmæssigt, vil du sørge for det SØDE BJARNE J

Hvornår kommer de gulvbrædder op?

Fra: Irma Frederiksen [mailto:if@saxoadvokater.dk]
Sendt: 30. juni 2008 11:30
Til: cbo@kab.dk
Cc: acd@mail.tele.dk
Emne: Solbjerg Hedevej 42, 8355 Solbjerg - Annelise og Claus Dagø

 

Hej Carsten

 

Under henvisning til vores telefonsamtale skal jeg bekræfte, at Købstædernes Forsikring A/S ville komme med en tilbagemelding, når den supplerende skønserklæring forelå. Da skønserklæringen forelå sidste uge, tillader jeg mig at gå ud, at forsikringstager og undertegnede kan få en tilbagemelding i løbet af i morgen.

 

Umiddelbart er det min opfattelse, at skønserklæringen ikke giver grundlag for at kræve, at KÅPÅ optager dele af gulvet i forbindelse med udskiftningen af et gulvbræt. Det indebærer, at udskiftningen af gulvet i det pågældende område skal betales af forsikringsselskabet i forbindelse med den ”nye” forsikringsskade.

 

Annelise Dagø har oplyst, at Jørgen Foged har anmodet om, at der blev optaget nogle af gulvbrædderne med henblik på analyse. Jeg går ud fra, at der er tale om samme

fremgangsmåde og omfang som sidste gang, hvor der blev foretaget analyse for skimmel.

 

Da samarbejdet mellem forsikringstager og KÅPÅ – som bekendt – kunne være bedre, vil jeg anbefale, at forsikringsselskabet lader et andet firma optage de pågældende gulvbrædder. Optagningen bedes naturligvis gennemført hurtigst muligt, idet selve optagningen kan koordineres med Annelise Dagø på tlf. 30 22 51 52.

 

Endelig kan jeg oplyse, at Annelise Dagø har orienteret Jørgen Foged om, at der i soveværelset er konstateret et forhold, der kunne være skimmel. Dette bør naturligvis undersøges, således det sikres, at der kun er skimmel i stuen. For så vidt angår den fundne skimmel, skal jeg anmode om, at resultaterne af analyserne straks fremsendes. Det er naturligvis utilfredsstillende, at forsikringstager har kendskab til, at der er fundet skimmel, men at forsikringsselskabet ikke har kendskab til det præcise omfang af fundet.

 

Afslutningsvis skal jeg for god ordens skyld anmode om, at De bekræfter Deres telefoniske oplysning om, at der var tale om en dækningsberettiget skade.

 

Må jeg høre fra Dem hurtigst muligt.

Forsikringens svar

Fra: Carsten Bolgann [mailto:CBO@kab.dk]
Sendt: 30. juni 2008 12:38
Til:Irma Frederiksen
Cc: info@dba.as
Emne: SV: Solbjerg Hedevej 42, 8355 Solbjerg - Annelise og Claus Dagø

Hej med jer

Jeg afventer p.t. en rapport fra Jørgen Fode og jeg kontakter jer så snart jeg har modtaget den.



Ganske kort svar - dejligt fri for besvarelse af noget som helst! Udmattelsestaktikken længe leve


Læs mere herom i Juli 2008-indlægget http://www.skimmel-svamp.dk/18865108.