 |
 |
|
 |
 |
 |
|
|
Ja, der er intet nyt under solen endnu fra Købstædernes hvad angår Adams-retssagen. Forligsdrøftelserne hviler på min brede skuldre, tilbudsindhentningen er gået i sin sidste fase.
Men på mandag den 9. marts 2009 skal jeg interviews af lokalavisen her i Århus, de kommer op i det nye hus kl. 14 og slutter af nede i det gamle hus med billeder, og jeg skal nok lægge alt ind her senere
Og hvordan har de så fundet mig, såmænd på google, hvor mange journalister sidder og surfer rundt på diverse søgeord, og da jeg ligger overalt på google takket være min massive indsats på diverse blogs, er jeg jo ikke nem at overse.....
Og mens vi venter lægger jeg så lige Dansk Byggeri sidste tema om skimmelsvamp ind her til spændende læsning for alle jer, som bliver udsat for skimmelsvamp.
http://www.traesektionen.dk/C12574500032F66F/0/030195CDA73D6AF1C12575660040BB6F
http://www.traesektionen.dk/C1257228004A0004/0/047D97AB1934497EC125755F004E9282/$FILE/traeTEMAfebruar2009.pdf
Der er ikke rigtig sket det store siden sidst - NOT
Jeg er som sagt blevet interviewet af lokalavisen Århus/Solbjerg/Skanderborg og det er bare superdejligt.
Det har været nogle lange samtaler og korrektur og klippen til, fordi min sag jo er meget omfattende, mens journalisten samtidig skal holde sig til nogle faste spalter.
Men hug en hæl og klip en tå - her kommer så hendes formidable indsats:
http://aarhus.lokalavisen.dk/article/20090324/ARTIKLER/66383298/1444
http://aarhus.lokalavisen.dk/article/20090324/ARTIKLER/424016002
http://aarhus.lokalavisen.dk/article/20090324/ARTIKLER/557903808/1444
http://aarhus.lokalavisen.dk/article/20090324/ARTIKLER/630028116/1444
Beklager at jeg ser så sur ud på samtlige billeder, men det blev jeg bedt om. Men på den anden side så forstår jeg også godt, at jeg ikke kan sidde og smile over hele femøren, for der er jo heller ikke noget at smile af.
Og ærligt - jeg har været en rigtig mavesur mokke i laaaaaaaaang tid, men har nu fået grund til at smile igen.
Forsikringen er jo - som også nævnt i artiklerne - blevet kontaktet, og meget til min store overraskelse har de valgt at udtale sig om min sag. Ganske uhørt egentlig, for standard-kommentaren til journalister er som udgangspunkt "vi kommenterer aldrig på en igangværende sag", men der er jo heller ikke noget standard over min sag.
Forsikringen bedyrer, at de også er meget kede af denne sag, og at de nu har spurgt om mig om et forligsudspil. Det er så ikke helt sandt, det eneste grund til at forsikringen er kede af sagen er, at det ikke er lykkedes dem at udmatte mig, at det ikke er lykkedes dem at knække mig økonomisk. Og så er de også kede af vores seneste udspil nemlig kendelsen fra Ankenævnet for Forsikringer.
Til gengæld er det sandt, at de har bedt mig om at komme med et forligsudspil. Og dog... det er jo faktisk ikke det, de har bedt om. De har bedt mig om at dokumentere de udgifter, der vil være at få mit hus lavet. Altså de har forsøgt at sætte aben over på mine skuldre, men no worries - jeg skal nok klare det, og det arbejder jeg stærkt på at få hentet hjem til dem.
Jeg har haft næsten en ½ mio kr. ude og svømme i diverse udlæg, som de har nægtet at dække, men der er overraskende nok kommet tilsagn fra dem om, at de nu også vil dække mine nye senge, som vi blev tvunget til at købe, da vi blev syge af de gamle, dem som DIS ikke rengjorde. Og det er så heller ikke det eneste de dækker, de dækker nu samtlige flytteudgifter og ekstra-udgifter, som jeg har fået af denne sag, så fra at de blankt afviste at dække noget som helst sidste år, da jeg havde en anden advokat, så har Poul nu fået hentet alle mine udlæg hjem. Små kr. 500.000 in totales - så her vil jeg lige slå et slag for, at hvis man ikke er tilfreds med sin advokats indsats, så SKIFT advokat. Det havde kostet mig hele mit hus, alle mine udlæg og formodentlig også mit ægteskab, hvis jeg var blevet hos den gamle advokat.
Efter jeg har fået en knalddygtig forsikringsspecialist på sagen, er der virkelig sket ting og sager. Og jeg ved fra mange af de mennesker, som jeg har henvist til Poul, at de er oven-ud-lykkelige for hans indsats. Han er bare go' 
Købstædernes omgår også sandheden noget lemfældig, når de siger, at de ikke har budt mig et forlig på kr. 850.000 til fuld og endelig afgørelse, mod at jeg skulle tage resten over ejerskifteforsikringen.
Deres advokat hr. Erritzøe himself ringede til Poul (min supergode advokat ) og tilbød ham telefonisk denne latterlige sum penge 10-15 minutter efter den geotekniske rapport landede på hans mail. Det blev blankt afvist, og det er så denne del, forsikringen nu siger, at de ikke kender til. Så enten kommunikerer Erritzøe og Købstædernes bare ikke særligt godt sammen, eller også lyver de!
Og når vi nu er igang med Erritzøe og kommunikation - så har de nu for 4. gang udbedt sig om at få huslejekontrakten tilsendt   
Jeg forstår ikke, at et så veletableret advokatkontor ikke kan finde ud af at gemme deres filer på deres advokatsystem, når det lander ind. Men igen, det kan jo også være taktik..... Men det er ikke nogen særlig god taktik, for vi griner af dem og ryster på hovedet, hver gang de skriver efter en ny kontrakt. Hvor svært er det lige i Danmark i 2009 at gemme en mail med bilag? Man skal jo være direkte analfabet for ikke at kunne finde ud af det.
Her er så deres tilsagnskrivelse http://www.scribd.com/doc/13637907/Acceptskrivelse-Modpart-Advokat-agn-Om-Udgifter
Købstædernes fastholder også, at det er mig, der har bestilt ADAMS, men det er blevet veldokumenteret i ADAMS svarskrift, at det er KÅPÅ, og det fortæller bare, at Købstædernes ikke har styr på sagen, når de kan udtale sig sådan, men det har jeg heller aldrig været i tvivl om, at de ikke har
Jeg er i øvrigt klar over, at den opmærksomme læser bemærker, at jeg ikke har maske på inde i huset, og det skulle jeg havde gjort, for 2 dage efter interviewet røg jeg ned med lungebetændelse bigtime, så jeg måtte køre ned til lægen hundesyg og sige, at den var helt gal igen.
En hurtig blod-prik-test afslørede også, at den var helt gal, og jeg havde også mega-høj feber, så det var lige lektien for denne gang ikke at spille alt for smart, når kameraet spiller op til dans. Altid huske aldrig glemme - masken på
Jeg blev pludselig ringet op i går eftermiddag på mobilen, og det var sørme BASTA. De var meget interesserede i min sag, og ville høre, om jeg fortsat havde problemer med forsikringen, og om jeg var interesseret i, at de kiggede på sagen.
OM ......   
Jeg skyndte mig fluks hjem og sendte dem endnu en skrivelse (har sendt dem adskillige), og så ringede de mig op her til middag, og spurgte, om jeg ville interviewes til fjernsynet, for de syntes, min sag var rigtig god, da den er så svær og ikke en typisk skimmelsag. Så i morgen kl. 13.00 kommer BASTA med kameravognen og interviewer mig og junior, og det ser vi frem til 
Jeg har besluttet mig for at tage maske med, for jeg skal simpelthen ikke have endnu en lungebetændelse, så nu må vi se, om det er den almindelige støvmaske eller om jeg skal tage kul-filter masken på. Det tænker jeg lige over.
Men lige så snart der er nyt omkring dato for BASTA indslag, lander den selvfølgelig ind på opdateringen herinde.
Så blev interviewet optaget i går. 4 timer tog det. En del foregår i det nye lejede hus, idet jeg jo ikke kan tåle at være inde i mit eget hus, og så er der lidt, hvor seerne bliver vist rundt i det gamle hus.
Jeg havde taget kul-filter masken på, selvom det næsten ikke er til at snakke i den, men efter at jeg fik lungebetændelse ved sidste rundvisning, er der ikke noget at komme efter, jeg er nødt til at passe mere på.
Bastafolkene var meget søde og tålmodige. Det er jo ikke den nemmeste sag at koge ned til 10 minutters prime time, så det er mere vinklen på manglende skimmel-indsigt og dårlig rådgivning de vælger - tror jeg. Jeg har ikke den fjerneste indflydelse på, hvad det ender med at blive - jeg ser ingen udkast, så jeg er ligeså spændt som dem, der følger mig i denne kamp.
Jeg har nok udleveret 50 mails, der direkte dokumenterer, hvordan købstædernes taksator og chefer behandler mig, og igen må jeg sige, at det er ekstremt vigtigt, at man altid sørger for nødvendig dokumentation, når man har skader - uanset om de er små eller store.
Men.... BASTA kommer altså på torsdag den 2. april 2009, kl. 20.30 på TV2.
Det bliver spændende at se, hvordan Købstædernes vil håndtere denne del
Læs mere i april-afsnittet http://www.skimmel-svamp.dk/18865119
|
|
|
 |
|
|
|