 |
 |
|
 |
 |
 |
|
|
Ja, så er rapport eller rettere oversigten/vurderingen foretaget af Lotte Pia Uttrup fremlagt. Det kan ikke lade sig gøre at reparere huset for den nette sum af under kr. 3,6 mio. iht. gældende fremgangsmåde og lovkrav i forbindelse med renoveringen
Rapporten kommer her http://www.scribd.com/doc/16343883/Oplg-m-bilag-til-fugt-og-skimmelsanering
Lotte Pia Uttrup har afvist, at kapilæren skal skiftes, da det er en dyrere løsning end at lægge en asfaltspærre ud. Til gengæld er der så ikke risiko for at huset styrter sammen. Konklusionen er altså, at jeg ikke skal udskifte kapilæren, men at Købstædernes skal lægge en membran ud over kapilæren, så fugten bliver isoleret ude af huset.
Købstædernes har nu bedt mig om et møde, hvor vi skal sidde sammen i mindelighed og se, om vi kan opnå en enighed om at få lukket denne sag, istedet for at de skal fortsætte mod mig i retten - eller rettere at jeg fortsætter mod DEM i retten, for det gør jeg. Jeg står så stærkt i min sag med dokumentationen, at de må være noget bekymrede over udsigten til at mødes med mig i retten.
For...... når jeg vinder over dem, får det opsættende virkning og danner præcedens for resten af Danmarks Forsikringsselskaber, hvormed den almindelige borger står så meget stærkere i sin sag, såfremt en forsikring ikke tager sig ordentligt af de forsikrede, men lader hånt om alle advarsler og tegn og tager de dårligste, billigste løsninger for at slutte en sag hurtigt. Sikke mange nye sager, der vil komme væltende ind af døren til forsikringsselskaber generelt.
Og hvis det mod forventning skulle gå mig skidt i byretten, så tager jeg også turen hele vejen igennem 2. og 3. instans. Men det tror jeg nu ikke. Jeg vurderer selv, at jeg har en chance på ca. 99,9% for at vinde denne sag, da det hele i sidste ende kommer an på den dokumentation, man kan fremlægge, og der sidder jeg på magten
Købstædernes forsøger også at undslå sig at betale for rengøring af mit indbo, som jeg selv har taget ud af huset, da de ikke gjorde mine til at sørge for, at det resterende indbo kom ud. Det er blevet opmagasineret i min garage, og nu vil de hverken betale for rengøring af det eller af min garage.
Endvidere mener de heller ikke, at de senge, som vi blev syge af at sove i og som vi måtte smide ud og istedet købe nye skal erstattes, fordi de ikke er skimmelinficeret. De glemmer lige det forhold, at mine senge og møbler stod i alle rum, da KÅPÅ skar gulvene op og undersøgte, hvad der befandt sig nedenunder UDEN at smide membran eller andet på, så skimmelen ikke spredte sig i rummet.
Der er en dokumentation på, at ved over 3m2 åbent gulv (ja sågar endda så lidt som 15x15cm åbent gulv) i et hus, spredes skimmelsporer voldsomt, og der var således over 10m2 åbent gulv igennem længere tid, velvidende at der var fundet flere svampesporer i mit hus herunder især den farlige Trichoderma for ikke at snakke om, at de bevist lod os blive boende i huset igennem meget lang tid, hvor de var vidende om, at især Trichoderma var fundet. http://www.scribd.com/doc/16343610/Brev-ang-skimmelrengring-Solbjerg-Hedevej-42
Igen endnu et hovedrystende bevis på, at en forsikring er fløjtende ligeglad med dit helbred, de ignorerer eller får måske ikke en korrekt tilbagemelding fra Dansk Bygnings Analyse - who cares. Det burde ikke ske. I samme øjeblik der konstateres skimmelforekomster i et hus, skal man ud, og det kan kun gå for langsomt. Ingen har på noget tidspunkt sagt, at det var farligt, alle har været ligeglade. KÅPÅ har intet sagt, Dansk Bygnings Analyse har intet sagt, Købstædernes har intet sagt, Munthers har sagt, at når fugtsugeren blev sat til, så døde skimmelen indenfor et par timer, så hvor skulle jeg vide fra, at vi reelt var i voldsom fare
Og det er også beskæmmende, at et analyseinstitut ikke er upartisk, men stiller sig på siden af et forsikringsselskab og ikke informerer mig om, at vi er i stor fare, og skal ud af huset nu. Tværtom har de holdt mig i mørke hele vejen. Og da jeg ringer til dem ad flere omgange, skriver til dem ad flere omgange ender det faktisk med, da jeg ikke kan få svar, at direktøren Jørgen Foged ender med at forbyde mig at kontakte dem mere, da de ikke kan bruge tid på mig og mine latterlige spørgsmål, som han siger. Efterfølgende har det jo så vist sig, at mine spørgsmål ikke var så latterlige alligevel, og megen sygdom både dengang og for mit vedkommende resten af livet kunne formodentlig have været undgået  
Der er nu kommet en forklaring på, hvorfor jeg er blevet så dårlig af alle de skimmelforekomster i huset, som jeg blev udsat for i alt for lang tid. Nemlig at skimmelvæksten Furasium nu er under mistanke for at være årsagen til svære lungeproblemer/lungesygdomme.
Det er tankevækkende, at et analysefirma er så dybt i lommen på et forsikringsselskab, at det vælger at sætter sit renommé på spil og ignorerer alle potentielle faresignaler for andre menneskers helbred. Her kan jeg kun varmt anbefale Lotte Pia Uttrup, som i den grad siger sin mening.
Jeg vil have, at alle mine møbler i det nye hus skal renses, men Lotte Pia Uttrup siger nej, efter testning er det vurderet, at de efter min omfattende rengøring er clearet som okay. Og det må jeg jo bøje mig for. Hun siger sin mening, og jeg føler mig fuldt ud i sikre hænder på Lotte Pia Uttrup. Det er jo befriende, at der ikke bare tales mig efter munden, fordi jeg er gal på Købstædernes og deres samarbejdspartnere. Også selvom jeg stadig helst så, at møblerne får en omgang professionel rengøring.
Men okay - nu ser vi, hvad der sker på det møde, som i øjeblikket endnu ikke er datosat. Jeg ønsker ikke at flytte fra mit hus, jeg er glad for mit hus, og drengen har boet der hele sit liv - eller rettere fratrukket de sidste par år, hvor vi har levet en noget omtumlet tilværelse. Men alligevel....
Vi har holdt familieråd, hvor vi har siddet og drøftet tingene. Min mand og junior vil ikke væk dernede fra, jeg er ret beset ligeglad hvor vi bor, og da vi lever i et demokratisk samfund har vores familie besluttet, at huset skal laves.
Jeg formoder, at Købstædernes heller ikke vil påtage sig denne del, ligesom de heller ikke vil påtage sig skimmelrensning af huset generelt. De tør ikke risikere at der igen bliver fusket med jobbet, og få mig lige i struben - de vil generelt bare af med mig og aldrig have mere med mig at gøre, det er der ingen tvivl om. Og det forstår jeg godt, for de har i den grad undervurderet mig og min udholdenhed. De har regnet med, at jeg var til at tvinge i knæ på samme måde, som alle forsikringsselskaber gør mod borgere i større sager.
Men for at bruge Almindelig Brands slogan "Vi er ikke helt almindelig i almindelig brand" så kan man jo fint sige "hun er ikke helt almindelig hende Annelise der". Og det var ikke fordi, de ikke var advaret upfront, jeg beskriver jo netop mig som som pittbullen under "lidt om mig og huset"
Så i princippet er mødet jo blot en formalitet fra min side af. Der er jo ikke noget specielt at snakke om, skidtet skal laves, det skal bare afklares, hvem der skal stå for jobbet. Nu ser vi, hvad der sker. Jeg er i hvert fald 100% afklaret i denne sag. Enten kommer der penge på bordet, eller også kommer der en stævning hurtigere end de kan stave til IB, hvor jeg i øvrigt også vil søge om retshjælpsdækning, så de atter skal betale mig for at kæmpe mod dem, mens de bruger ressourcer på at kæmpe mod mig.
Det er det rene gøg og gokke
Sidst anførte Erritzøe som repræsenterer Købstædernes i deres svarskrift på min stævning overfor dem, at jeg havde antaget såvel KÅPÅ som DIS.
Det er hermed dokumenteret, at det ikke helt forholder sig som påstået i deres svarskrift. Erritzøe har tilsyneladende overset i sagsøgte 2's svarskrift (DIS), at de anfører, at de er antaget af taksator Evald og ikke af mig
Og sammenholdt med mine mails formoder jeg, at jeg nu har tilbagevist deres usandfærdige påstand.
http://www.scribd.com/doc/16537541/Processkrift-mod-Kbstdernes-svarskrift
Nu må vi så se, hvad de finder på i deres næste processkrift
Vi har bedt Retten om at sammenlægge samtlige sager i indbo-sagen, så den fremover bliver én samlet del, da Købstædernes jo oprindeligt skulle have været medindstævnt i tidernes morgen, men som min gamle advokat ikke formåede.
Hvor har vi bare ikke hørt fra Købstædernes, siden de i starten af juni ringede til min advokat Poul for at høre, om vi ikke skulle sætte os ned og tage en snak om en løsning på hele elendigheden. Men jeg er ikke sulten for et møde, det er dem, der har problemet, og så er det også dem, der må kontakte os. Og det gjorde de så atter i dag.
Men...... sommervarmen har også gjort sit indtog på Sjælland, og Købstædernes tidligere wildcard i form af Kim Grubbe er atter hevet ind i rampelyset. Uden at tage hensyn til fremlagte bilag, dokumentation for gældende retspraksis og miljølov, har den kære Kim Grubbe nu analyseret og gennemgået Lotte Pia Uttrups løsningsforslag på hvordan min ejendom skal udbedres, og enten har han ikke fattet ret meget, eller ikke sat sig ind i hvad der er fakta og hvad der er opspind fra Købstædernes side, men han konkluderer nu, at huset var tørt tilbage i 2007 - trods det faktum, at Købstædernes aldrig har fremlagt dokumentation på at det rent faktisk lykkedes dem at tørre huset, ikke kun én gang, heller ikke kun to gange, men faktisk 3 gange
Første gang, huset skulle være tørt meddelt af Munthers Polygon Viby til taksator Evald: Den 26. april 2007 får jeg en mail fra Evald:
Fra: Evald Jakobsen [mailto:EVJ@kab.dk] Sendt: 26. april 2007 09:58 Til: CD Plast - Bogholderiet Emne: Affugtning 26.04.2007 Kære Annelise Dagø Jens Nørregaard fra Polygon/Munters har meddelt, at affugtningen er afsluttet – affugtningsmateriellet bliver taget ned i dag. Dansk Bygningsanalyse fortager omfangsbestemmelse af skimmelsvampeangrebet i morgen. Med venlig hilsen Evald Jakobsen Taksator / tyverisikringskonsulent Købstædernes Forsikring Sønderled 1, 6000 Kolding tlf. 7026 7223 - mobil 2019 7836 - fax 7556 9486 e-mail evj@kab.dk
Anden gang, huset skulle være tørt er meddelt af DIS til KÅPÅ er i juni: Der var jo lige den væg inde i stuen, som ikke var tør, da de sagde, at huset var tørt i april 07, så sprang der et vandrør på loftet over selvsagte samme væg, og så havde VVS Company i Viby jo heller ikke lige udført den tryktestning af fjernvarmen, som de havde meddelt, at de havde gjort, hvor det blev konstateret, at fjernvarmerøret stadig lå synligt ovenpå det blotlagte betongulv og smed alt det vand, som det kunne. Og jeg gør i øvrigt den evige pligtopfyldende og grundige taksator Evald opmærksom på det adskillige gange, så han har haft alle muligheder for at følge op på sagen. Tjek blot disse mails sendt af mig:
Fra: Fam. Dagø Sendt: 11. maj 2007 09:12 Til: Evald Jakobsen Emne: Solbjerg Hedevej 42 Godmorgen Evald, Har lige talt med dem der rengører huset, som meddeler, at DBA først kommer og tager nye prøver den 21. maj. Dette betyder, at et eventuelt go til KÅPÅ først vil ligge ultimo maj. KÅPÅs håndværkere påbegynder ferie den 14. juni, og nu er jeg bekymret for, om jeg overhovedet har et hus at flytte ind i, når jeg skal være ude af det næste sommerhus den 22. juni. Endvidere har jeg været inde i huset og tjekke rummene igen. Og det våde sted i gulvet er fortsat gennemvådt og væggen ligeledes. Der er monteret en ny affugter på væggen og gulvet og tapettet er taget af på de tre kritiske vægge. Så er der lige det med loftet i bryggerset. Umiddelbart ser det ikke ud til at have taget skade, så jeg regner ikke med, at det behøver at blive skiftet. Til gengæld er loftet i køkkenet revnet, som tidligere meddelt, og det skal laves. Da jeg figurerer med trælofter der ikke er malede, er det nok nødvendigt at skifte loftet. Men så er mit spørgsmål nu, hvem skal betale det? Ikke mig, ikke KÅPÅ - så enten polygon eller jer. Vender du tilbage. God weekend. Annelise
Fra: Dagø [mailto:acd@mail.tele.dk] Sendt: 24. maj 2007 10:32 Til: Evald Jakobsen Emne: Solbjerg Hedevej 42, 8355 Solbjerg Jeg har igen i dag erfaret, at der atter er divergerende opfattelser af hvilket arbejde, der er udført, og hvad der skal laves. Jeg skal venligst udbede mig svar på følgende: 1. Væggen i stuen er ikke godkendt, hvornår sker det? 2. Gulvet i stuen er ikke godkendt, hvornår sker det? 3. Væggen i stuen er ikke pudset op, det er et lille hul på 350x400mm, der er lukket, hvilken effekt få det på resten af huset, når der er sat sporadiske løse udluftningskanaler op, som bare ligger og pumper varm luft på et ikke-aflukket rum, men på en væg, der ikke er godkendt? 4. Hvad er formålet med at lade to løse udluftningskanaler til at pumpe meningsløs luft ud på må og få, når det rettelig er gulvet, der skal tørres? 5. Gulvet liggende op til føromtalte væg er ikke godkendt som tørret, hvornår sker det? 6. Væggen i bryggerset lugter og ser fortsat våd ud, hvornår er den målt tør og godkendt? 7. Der er faldet meget puds af i soveværelse stødende op til badeværelse, hvorfor skal det ikke pudses op først, der vil være et meget stort hul, som aldrig kan rettes op, når gulvene er lagt? Jeg finder det hele noget frustrerende ikke mindst, når der ikke afholdes koordinerede møder, således man ved selvsyn kan konstatere, at jeg har ret i mine udtalelser. Havde jeg ikke selv tjekket efter POLYGONS "godkendelse af gulv", men blot ladet stå til, havde skaden brudt op igen om et halvt til helt år. Jeg havde igen ret, når jeg blev ved med at påstå, at gulvet så vådt ud, det var denne gang fjernvarmen, som havde 2 defekte rør, der pumpede vand ud gennem gulvet. Jeg synes overhovedet ikke det er spor sjovt at bo som en hjemløs i diverse sommerhuse. Jeg savner mit hus, og vil meget gerne have det lavet. Men ikke for enhver pris. Det skal være i orden, førend der jappes noget igennem, blot fordi man er interesseret i at få lukket sagen hurtigst muligt og gerne inden sommerferien. Jeg vil herefter have et møde i mit hus med henblik på gennemgang af det udførte arbejde og tilfredsstillende afklaring af diverse spørgsmål, som jeg måtte have. Til Dansk Bygnings Analyse og måske andre, som tilsyneladende føler sig generet over mine spørgsmål, kan jeg foreslå, at vi ikke har nogen telefonisk kontakt os alle imellem, men derimod afholder møde, hver gang, der er udført arbejde med henblik på godkendelse, så sagen ikke fortaber sig i personfnidder. Jeg kan og vil ikke leve med følelsen af utryghed. Og jeg vil ikke tales ned til. Kan man ikke finde ud af at tale pænt til mig og besvare mine spørgsmål, vil jeg herefter foreslå, at jeg sætter en overordnet koordinator på, som skal godkende ethvert udført arbejde, førend nye tiltag sættes i gang. Denne koordinator skal en som har min fulde tillid, og han skal have indsigt i diverse arbejder, der stadig mangler at blive udført, og det kan måske hjælpe på de mænd, der føler, at det er svært at tale med en kvinde, der benytter retten til at forholde sig kritisk til diverse forhold (og endda med rette). I skal ikke glemme, at det er mit hus, det er mit helbred, det er mit barns helbred, og havde jeg ikke taget styringen, som jeg har gjort, ville forsikringen have fået en ny sag på defekte gulve indenfor et halvt år igen. Med venlig hilsen Annelise Dagø
Og her er så den kære taksators reaktion på at høre, at hans sag er ved at køre af sporet, at hans faste samarbejdspartnere er så kolde bagi og har så lidt styr på sagen, at man undrer sig:
Fra:Evald Jakobsen [mailto:EVJ@kab.dk] Sendt: 1. juni 2007 07:59 Til: Dagø Emne: Solbjerg Hedevej 42 Kære Annelise Dagø Jeg kan nu meddele, at de ting, vi aftalt, alle er udførte eller sat i værk. KÅPÅ har lovet at kontakte maleren betids, så i kan nå at vælge farver. Jeg må desværre – af egoistiske hensyn – lukke mit kontor indtil videre på grunde af mit blodtryk (læs: på grund af for tung arbejdsbyrde) – jeg regner med et par ugers tid – så du kan ikke træffe mig hverken pr. telefon, fax eller e-mail. Hvis du skal have fat i mig kan du sende en kort meddelelse pr. fodpost – så ringer jeg dig op. KÅPÅ har herefter suverænt overtaget ledelse af sagen, indtil den er afsluttet – men skriv endeligt, hvis der opstår problemer.
Der bliver aldrig meddelt noget dato for tørring af væggen i stuen pr. mail fra KÅPÅ, alt kører fra dem pr. telefon, og KÅPÅ tromler nådesløst derudaf. Hjulene er sat i gang med carte blance fra taksator Evald, og jeg kan intet stille op
I slutningen af juni 07 bliver taksator Evald rask igen, og han får fluks en del mails fra mig, her er blot en af mange:
Fra: Fam. Dagø Sendt: 25. juni 2007 15:31 Til: Evald Jakobsen Emne: Solbjerg Hedevej 42 Beklager Evald, at jeg sådan skriver hele 3 gange til dig. Der er sket yderligere revningsskader i loftet inde i Mathias' soveværelse og i vores. Jeg har meddelt Kåpå det i dag, men de er ikke i stand til at træffe nogle beslutninger siger de, så derfor lander aben på dit bord. Der røg i øvrigt en brønd i sidste uge, så Mathias' soveværelse er igen megavådt, og der er sat endnu en aftørrer på. Angående den våde væg inde i stuen, er den fortsat ikke tør - trods det forhold, at Dansk Skades..... har meddelt, at den er tør. Når jeg står med hånden på den, virker den våd, og pletten er meget synlig og meget mørk. Jeg har som lovet overholdt aftalen om ikke at kontakte nogen, så tingene står ligesom stille, når der ikke sker aktion på dem. Jeg må atter konstatere, at der ikke føres tilsyn med det udførte arbejde, og der følges ikke op på ting. Det er kendetegnende for hele denne sag, at der ikke er styr på ret meget. Og byggemøder og/eller projektstyring er en by i Rusland. I sidste uge fik jeg leveret forkerte gulve, som jeg blev nødt til at tage, da der ellers ville ryge 1½ måneds forsinkelse på sagen. At jeg så kan lide gulvene er en helt anden sag, men ret beset er det ikke de bestilte. Jeg kan heller ikke forstå, at maleren ikke kan levere det lovede arbejde, da jeg under hele sagen udtrykkeligt har bedt KÅPÅ om at sørge for at han reserverede i sin kalender til mig, når det endelig blev tid for ham at komme til. Han kan ikke levere noget arbejde førend afholdelse af sommerferie, hvilket jo betyder, at jeg som tidligere nævnt har vundet yderligere august i det ukendte. Min dreng starter i skolen den 15. august, han kan ikke engang få lov til at cykle afsted, men skal istedet fragtes som et andet stykke vildt med langturskørsel på 6. måned.
Tredje gang, huset skulle være tørt er meddelt af DIS til taksator Evald er i juli/august: Der var jo også lige juniors rum, som havde en utæt brønd udenfor vinduet, som havde ligget og smidt uendeligt meget vand i under soklen og dermed opfugtet hele det ene hjørne.
Disse tre rapporter, som angiveligt må være udarbejdet, da jeg ikke kan forestille mig, at den evige dygtige og grundige taksator Evald ikke har sørget for få disse til gennemsyn, inden han så frimodigt sætter sine dygtige håndværkere til at fortsætte med at ødelægge mit hus, findes de overhovedet
Vi har adskillige gange udbedt dokumentation på, at huset er tørret behørigt. Både i 2007, 2008 og nu atter i 2009, men det er endnu ikke lykkedes Købstædernes at fremskaffe disse. Og det er fint nok, at Købstædernes holdning dengang og nu atter igen er, at huset var tørret som det skulle tilbage i 2007, men sålænge der ikke ligger rapporter på bordet, er det blot varm luft so to speak fra deres side. Hard copy eller tabt tur
Enhver kan jo påstå hvad som helst, men når der ikke er belæg eller rettere dokumentation for påstanden, er det jo ikke et retsgyldig argument, og jeg vil gerne se den dommer, som dømmer huset tørt på det foreliggende grundlag med manglende dokumentation.
Nå, men nok om den vandede tørring og videre til deres skrivelse.
Det er sjældent, at jeg ikke forstår en rapport, hvad enten den er teknisk, juridisk eller bisætninger flettet ind i hovedsætninger med indskudte bemærkninger for at slutte af med en bisætning igen, men Kim Gruppe er noget for sig selv.
Jeg fatter ikke en bønne af hans rapport for at sige det mildt. Det er total sort snak - vurder selv - her er rapporten http://www.scribd.com/doc/17090629/Kim-Grubbes-Rapport
Nu mener Købstædernes, at jeg skal fratrækkes erstatning for det beløb, som de udredte mit hus for tilbage i 2007. Jeg kan se, at de har brugt kr. 2.040.000 på KÅPÅ, DIS, POLYGON, DBA med flere.
Købstædernes mener nu, at de alene skal betale kr. 400.000, resten skal jeg betale. I bund og grund anerkender de reelt, at der er skader på mit hus for næsten det beløb, som LPU er kommet frem til, de har blot brugt en anden lommeregner
Men..... igen gør de regning uden vært. Jeg har ikke bestilt en eneste af de håndværkere, jeg har aldrig modtaget en eneste regning fra de håndværkere, og derfor kan jeg heller aldrig fradrages den tidligere udbedringssum, som de nu lægger op til. Havde det nu forholdt sig anderledes, at det havde været mig, der havde bestilt håndværkerne, var det formodentlig i orden, at jeg ikke skulle have en erstatning for et allerede udredt forløb, idet opsynspligten var lagt på mine spinkle skuldre.
Men kære Købstædernes det er jo JER, der er bygherren i dette spil, og derfor koster det jer en ekstra omgang  
Kim Grubbe sætter sig iøvrigt også ud over en af landets førende specialister i form af GT Energy ved afdelingschef Lars Lourings rapport og udtalelser om, at det IKKE kan lade sig gøre nogensinde at tørre mit hus. Nu kan Kim Grubbe tørre mit hus på 5 uger. Noget de andre ikke formåede på 12 uger, og som Lars Louring direkte siger, er umuligt   
Bare for sjovs skyld burde de egentlig have lov til at lave så omfattende et arbejde, for helt billigt er det jo ikke, og de har åbenbart ikke lært lektien endnu.
Og ret beset er jeg fløjtende ligeglad. De kan gøre, hvad de vil med mit hus. Jeg ansætter bare mine egne eksperter til at gennemgå samtlige udbedringsforsøg, da jeg ikke har tillid til Købstædernes kompetance overhovedet.
Og skulle det vise sig, at der ikke er tørt, efter mine folk har udført komplette geotekniske undersøgelser, hver gang Kim Grubbe meddeler, at man har tørret huset, vil regningen for mine specialister blive sendt FLUKS og med EKSPRESBUD ind til Købstædernes, og det er minimum kr. 30.000 hver gang, de går ind og tjekker på Købstædernes arbejde.
Og så skal man jo heller ikke lige glemme, at jeg fortsat bor til leje. En udgift de er pligtige til at betale, da de har ødelagt mit hus. Der er også advokatudgifterne, som de også er pligtige til at betale, da de har påført mig nødvendigheden af at have en advokat. Og igen..... hvad koster det ikke dem i ressourcer og penge på at have deres egne folk, advokater, specialister, møder mm inden de taler med min advokat, som skal tale med mig, som ect.ect.ect.ect.......
Så nu venter vi bare på at modtage dokumentation for tørring af huset, og inden den foreligger, er der vist ingen grund til at fortsætte nogen diskussion med Købstædernes. Men jeg tror helvedet fryser til is, førend der kommer nogen dokumentation på mit bord
Sommerferien står for døren nu, og det betyder formodentlig, at sagen går helt i stå i juli, da de involverede parter og deres advokater jo holder ferie. Så næste gang der kommer en opdatering vil formodentlig være til august - nu ser vi
Jeg er som noget nyt begyndt at smide nogle sager ind på Skimmel info/links http://www.skimmel-svamp.dk/18865092 , Ikke alle har en hjemmeside, nogle laver noget på fjæset, men det vigtigste er, at de laver en dagbog, så de kan holde styr på, hvad der sker i deres hus, for selvom man tror, at man kan huske det, så sker der simpelthen så meget, at det er en umulig opgave. Og der ligger også informationer om symptomer på skimmel, og hvordan man skal forholde sig.
Det glæder mig hver gang, jeg hjælper nogen imod et forsikringsselskab, der ikke opfører sig ordentligt, og jeg hjælper ganske godt til med al min viden, mine forbindelser og henviser gerne til de rette mennesker, hvad enten det er trafikuheldssager eller hussager som min    
Der er rigtig mange mennesker, som ringer til mig eller skriver til mig, og som virkelig er på glatis. Især Codan er den store synder her. Shit hvor er de bare nogle banditter - de får Købstædernes til at fremstå som de rene engle - tro det eller ej
Alle ønskes en god sommer herfra og skulle der mod forventning ske noget i sagen, vil jeg selvfølgelig smide det ind her på min site
Læs mere herom i juli-afsnittet http://www.skimmel-svamp.dk/18865122
|
|
|
 |
|
|
|